|
I går måtte jeg som i en tåge, sige farvel til min bedre halvdel, Sulle, som har fulgt mig i tykt og tyndt. Vi fik 12½ år sammen. Jeg troede ellers Sulle var udødelig, hun kunne da ikke dø fra mig. Men efter en simpel operation for nogle knuder, gik det hele ned af bakke. Hun kom hjem, men pludselig fik hun krampeanfald. Så fik hun piller mod epelepsi, men alt blev værre. Min glade hund synede hen og havde meget ondt i bagbenene. Jeg er meget ked af, at jeg ikke kendte til denne her side noget før. Her læste jeg at man kunne få en dyrlæge ud i hjemmet. Det havde jeg bestemt valgt, hvis jeg havde vidst det. Nu skulle hun ind det værste sted hun kendte, som det sidste. Og det var ikke smertefrit, for hun hylede da hun blev stukket i låret.Undskyld Sulle. Jeg savner dig så meget, så meget. Gid du var her
|
