Velkommen
Når ens kæledyr dør
Kremering
Urner
Praktiske forhold
Priser
Kontakt
Den sidste rejse
Gæstebog

Find nærmeste

Printervenlig side




Vis meddelelse


Min elskede Laura


Skribent:

Helle

Tid:

09.03.2010 12:02

Tekst:

Kære Laura,

den 19. februar måtte jeg tage den sværeste beslutning jeg nogensinde har taget og sige farvel til dig Laura, min allerbedste ven...

Jeg ville simpelthen have gjort hvad som helst for at hjælpe dig og for at beholde dig i mit liv. Du var blevet meget syg min skat og desværre var det eneste jeg kunne gøre for at hjælpe dig, at give dig fred. Fred for mere smerte og lidelse.

Du kom ind i mit liv for ca. ti år siden og det er den største gave jeg nogensiden har fået. Du har været så utrolig vigtig og jeg har elsket dig fra første gang jeg så dig.

Du har altid haft det smukkeste og bedste sind og det har virkelig været fantastisk at dele livet og hverdagen med dig min søde skat.

Du var en utrolig omsorgsfuld og glad lille kat og du var altid legesyg og klar til at lave sjov. Når du synes at jeg var for kedelig, så gik du bare selv igang, stoppede så op, kiggede på mig og ventede på at jeg forstod at nu var det altså tid til at lege også for mig.

Jeg er så taknemlig for at du kom ind i mit liv og for de år vi har haft sammen. Det har været den største og smukkeste gave jeg kunne ønske mig og jeg føler mig så utrolig heldig at jeg har haft et liv sammen med dig Laura.

Her er så frygtelig tomt uden dig min søde og jeg savner dig simpelthen så forfærdelig meget. Du leger i den lyse kattehimmel nu og du har fortjent at have det rigtig godt og være glad - altid.

Jeg har alle de smukke og dejlige minder om dig og dit liv her hos mig og der er heldigvis kun gode og sjove oplevelser at tænke tilbage på sammen med dig.

I denne uge regner jeg med at få din urne hjem fra Adas og det bliver så dejligt. At få dig hjem til din have hvor du elskede at være og hvor du høre hjemme.

Tak for alt min skat. Du vil altid være i mit hjerte og jeg vil aldrig nogensinde glemme dig. Du betød alt for mig. Tak min søde og vidunderlige skat.

Kærligst Helle






Relaterede meddelelser

Emne: Skribent:
Tid:
Message  Min elskede Laura
Helle 09.03.2010 12:02